Tegner hædret med Kæphesten
Franz Füchsel modtog Kreds Fyns hæderspris på generalforsamlingen på Hotel Plaza i Odense den 9. marts 2008 med følgende motivering:
Ytringsfrihed er en af demokratiets grundpiller. Og journalister som os tager bare ytringsfriheden som givet.
Sådan har det været altid - eller i hvert fald så længe nogen kan huske. Alle er enige om, at ytringsfrihed er det eneste rigtige. Sådan er det, og sådan vil det altid være.
Troede vi. Lige til Jyllands-Posten fik ideen med at få tolv tegnere til at tegne profeten Muhammed. Så kan det nok være, vi vågnede op.
Rundt om i verden rasede folk på gaderne, råbte og skreg og brændte flag og mere eller mindre vellignende Anders Fogh-dukker.
Pludselig opdagede vi, at der er millioner af mennesker, der opfatter ytringsfrihed som et skældsord.
Manden, som vi i dag vil hædre, er en af de tolv tegnere.
Og vi hædrer ham ikke, fordi han gav sig til at tegne profeten – selv om hans tegning var en af de mere finurlige:
Den viser en turban-klædt mand, der forsøger at berolige to meget ophidsede fyre bevæbnet med sabel, maskinpistol og bombe. ”Rolig, venner, når alt kommer til alt, er det jo bare en tegning lavet af en vantro sønderjyde.”, siger manden med turban.
Nej - hæderen gælder ikke tegningen - det var jo også sidste år, den satte verden i brand.
Nej, vil hædre vores fynske muhammed-tegner, fordi han gennem det seneste år gentagende gange har stået fast på sin ret til at ytre sig - på sin ret til at tegne, hvem han vil og hvordan han vil.
Vor kæphesterytter er en mand på 80 år. De fleste i hans sted havde sikkert holdt deres kæft, spillet deres golf og drukket deres rødvin og ventet på at det hele faldt til ro af sig selv.
For man skal ikke være i tvivl om, hvilket pres der har ligget på vores prismodtager og hans kolleger og deres familier. I mange fjerne lande har yderliggående præster og diktatorer krævet tegnerne straffet og dræbt.
Det er ikke for sjov, at politiet i Nyborg gennem flere måneder med korte intervaller kørte patruljevognene op i enden af det lukkede vænge, i Fjordparken.
Truslerne mod Kurt Westergaard var tilsyneladende også ganske konkrete og planerne om at dræbe ham langt fremme, da efterretningsvæsnet greb ind.
Hvordan tror I, man sover i den situation? Ville de fleste af os ikke forsøge at krybe i et musehul og holde den lavest tænkelige profil.
Sådan har vores mand ikke reageret - selv om han har fortalt i et interview til avisen, at også den nærmeste familie har bedt ham om at holde kæft. Næ, han har frejdigt fortsat med at stå åbent frem for at forsvare sin ytringsfrihed.
Mest elegant har han gjort det i Nyborg Journalistklubs satiriske hæfte: Bæltsprutten, hvor han bidrog med digte og tegninger om sin egen situation. Blandt andet skrev han (på melodien fra den hyggelige og folkelige skånske sang: jeg har boet ved en landevej…):
Jeg har tegnet Klaus Rifbjerg, næsten ud'n han var ond,
og fru Kjærsgaard med ild fra sin mund.
Jeg har tegnet muslimer og jøder på rad,
hvor de alle for verdensfred bad.
Lad muslimerne bare behol' deres tro.
Det er ikke i Iran, jeg ønsker at bo.
Skal jeg stenes til døde
fordi en profet havde udstedt et særligt dekret?
Flottere han det ikke siges - og alle har naturligvis for længst gættet, at modtageren er tegneren Franz Füchsel.
Claus Falkenby, formand